AVISARTIKLER

Et afkald på en ret kan være en gavedisposition: eller skatteyderes uheld, der havde glemt …

Et selskab, der bliver fuldstændig ejer af en ejendom efter brugshavers for tidlige afkald på sin brugsret, kan pålægges både gaveafgift og selskabsskat. Dette er resultatet af kombinationen af ​​to beslutninger truffet af Den Franske Kassationsret og Statsrådet.

Det ser ud til, at skattevæsenet har blandet to spørgsmål sammen: gavedisposition til et selskab og indirekte gavedisposition til en fysisk person via et formidlingsfirma. I en dom af 24. januar 2018 erklærede Den Franske Kassationsret, at mellemkomsten af ​​et selskab ikke forhindrer antagelse som indirekte gavedisposition til fordel for en fysisk person. Når gavegivers frie hensigt er rettet mod en fysisk person, og han bruger et firma udelukkende som en formidler i forbindelse med sin gavedisposition, er gavemodtager den fysiske person selv og ikke virksomheden. Omvendt når intentionen om gave er direkte rettet mod selskabet, er selskabet gavemodtager.

Skattemyndighederne kunne derfor ikke – uden at modsige sig selv – i nærværende tilfælde påberåbe sig en indirekte gavedisposition til børn via et formidlingsfirma.

Når denne rekonstitution finder sted før den normale periode for forbruget, det vil sige inden brugshavers dødsfald eller udløbet af den tidsramme som brugsretten er fastsat indenfor, vurderer statsrådet, at det resulterer i erhvervelsen af ​​nye rettigheder for indehaveren af den blotte ejendomsret, der, hvis han ikke havde givet afkald, først kunne have været blevet fuld ejer på datoen på hvilken brugsretten normalt ville være udløbet naturligt. Statsrådet skønner, at denne erhvervelse fører til en stigning i selskabets nettoaktiver, der udgør en skattepligtig fortjeneste.

Kan denne 73% skat betragtes som i strid med ligestillingsprincippet, der fremgår af §13 i menneskerettighedserklæringen? Lad os huske på, at dette princip indeholder to ideer: en lige fordeling af skattetrykket og respekten for ​​den bidragende kapacitet.

Oprettelsen af ​​et civilt selskab kan have både arvemæssige og skattemæssige fordele. Som vi får at se, kan det civile selskab vise sig at være et særligt effektivt redskab i forbindelse med planlægningen af formueforholdet mellem ægtefæller, tidlig overførsel af familieværdier og overførsel af arv. Mere generelt bruges det civile selskab ofte som et middel til at undgå fælles ejerskab og de dertil knyttede ulemper

Under alle omstændigheder skal beslutningen om at oprette et sådant selskab være resultatet af en nøjagtig og udtømmende undersøgelse af de fremtidige partneres situation (betydning og sammensætning af deres aktiver, alder, ægteskabelig status, tilstedeværelse eller fravær af arvinger), deres mål med hensyn til arvestrategi (bevarelse af familiearven i dens enhed og dens varighed eller forbedring af en arv, planlagt eller ikke planlagt overdragelse) samt deres respektive modsigelser (indtægtskilder, skattetryk osv.).

Beslutningen om at oprette et civilt selskab bør ikke træffes uovervejet. Alt efter den givne situation har det fordele og ulemper. Derfor anbefales det på det kraftigste at rådføre sig med en notar eller en advokat. 

Forenklet administration 

Ved fælles ejerskab skal beslutninger ud over, hvad der er nødvendigt for bevarelse af ejendommen, i princippet træffes med et flertal på 2/3 af de udelte rettigheder eller endda enstemmigt af de fælles ejere. Disse regler kan forårsage blokeringer. Medejerne kan ganske rigtigt beslutte at indgå en samejeaftale, der indeholder bestemmelser om udnævnelse af en leder, som visse beføjelser er overdraget til: lederen kan således inden for disse beføjelser handle uden at søge samtykke fra medlemmerne af samejet. Faktum er, at denne aftale, der principielt er indgået for en maksimal varighed på fem år, hvis den ikke er på ubestemt tid, hverken har samme fleksibilitet eller holdbarhed som en partnerskabskontrakt.

Vi kender reglen; ingen kan tvinges til at forblive i fælles besiddelse og deling kan altid foretages. Enhver fælles ejer kan til enhver tid og af enhver grund (medmindre der er indgået en samejeaftale for en maksimal varighed på fem år) forlade samejet og inddrive sin andel. Hvis de andre samejere ønsker at opretholde fællesejerskabet mellem dem, kan de købe den andel, der tilhører den samejer, der ønsker at forlade fællesejet. Men de har ikke altid midlerne. I tilfælde af blokering er det retten, der afgør: Den kan derefter pålægge deling eller fortsættelse af den fælles besiddelse i højst fem år. 

Det civile selskab, et strategiværktøj i forbindelse med ægteskabelige formueforhold 

To ægtefæller kan, alene eller med andre personer, være selskabsdeltagere i et civilt selskab. Oprettelse af et civilt selskab kan overvejes mellem ægtefæller som et middel til at ændre den ordning, der gælder for den ejendom, de ejer, uden at de behøver at skifte formueforholdet mellem ægtefæller. 

Optimering af forvaltningen af ​​den overførte arv

Overdrag altimedens du bevarer kontrollen. Oprettelsen af ​​et civilt selskab er af særlig interesse for forældre, der ønsker at overføre en del af deres arv til deres børn og samtidig bevare forvaltningen af ​​denne arv. 

Hvis der er tale om fast ejendom, opretter de et SCI – et civilt ejendomsinteressentskab –  som de overfører deres faste ejendomme til, og de giver derefter deres børn andelene i SCI’et. Forældrene eller en af ​​dem udnævnes til leder af selskabet. Børnene har kun ret til at følge med i forældrenes ledelse i deres egenskab af partnere. Selskabet er således et glimrende værktøj til at adskille ejerskabet af ejendommen fra administrationen heraf. 

Overfør altimedens du beholder indtægt

Ud over ønsket om styring og administration af ejendommen ønsker forældrene ofte at opretholde indtægten fra den overdragne arv for at sikre et vist niveau af ressourcer gennem hele deres liv. Oprettelsen af ​​et civilt selskab kan derefter fordelagtigt kombineres med opdelingen af ejendomsretten. 

Optimering af beskatningen i forbindelse med gavedispositioner 

Overfør anparter med rabat

Den enkle kendsgerning, at ejendom, især fast ejendom, ejes af et selskab gør det muligt at foretage en rabat på værdien af ​​denne ejendom. Anparternes markedsværdi er altid lavere end ejendommens markedsværdi divideret med antallet af anparter.

I familieejede virksomheder kan en rabat på mindst 10% generelt anvendes til at tage hensyn til fraværet af et marked og eksistensen af ​​godkendelsesklausuler, der begrænser omkostningerne til frihed til overdragelse. En lille anpartsbeholdning kan retfærdiggøre en større rabat

I virksomheder med mange partnere, og hvor anpartsoverdragelser er hyppige, fastlægges markedsværdien af ​​den gennemsnitlige pris, til hvilken transaktionerne gennemføres. Denne markedspris, der i høj grad er påvirket af værdien af ​​udbyttet af anparterne, er ofte ikke relateret til værdien af ​​ejendommene ejet af det civile selskab, idet rabatten muligvis synes at overstige 80%.

Udnyt nedslagene 

Overførslen af ​​civilselskabets anparter ved hjælp af gavedispositioner foretaget hvert 15. år gør det muligt at få mest muligt ud af de nedslag, der gives i forbindelse med gavedispositioner til børn og børnebørn (eller oldebørn). Det er faktisk lettere at overholde lofterne (100.000 euro pr. Barn, 31.865 euro for hvert af børnebørnene, 5.310 euro for hvert af oldebørnene), når de overdragne formuegoder er selskabsandele end når det drejer sig om fast ejendom, der i sin natur ikke kan deles. 

Det civile selskab, et værktøj til overførsel af arv

Oprettelsen af ​​et civilt selskab med henblik på besiddelse af fast ejendom, især fast ejendom, giver fordele med hensyn til arv. Det gør det således muligt at sikre bevarelsen af ​​enheden i familieværdierne i forhold til de risici man udsættes for i tilfælde af sameje mellem arvinger. 

Den letter delingen i det omfang, at det er langt lettere at dele selskabsanparter end en fast ejendom eller endda flere ejendomme med ofte forskellig værdi.

Oprettelsen af ​​et civilt selskab giver også flere fordele med hensyn til arveafgift:

– det gør det muligt at reducere den skattepligtige værdi af de overdragne goder 

– det undgår formodning om usus fructus’ ejerskab 

– det gør det muligt at udskyde betaling af arveafgift

Manglende overholdelse af europæisk lovgivning vedr. kildeskat på betalte tjenester i udlandet

Beregningen på brutto basis af ​​den kildeskat, der nævnes i paragraf 182 B, I-a i Den Franske Skattelovgivning valideres af statsrådet, som dog bemærker, at den ikke overholder EU-lovgivningen. Der gøres rede for anvendelsen af denne kildeskat nedenfor.

Da Den Franske Skattelovgivnings paragraf 182 B 1-a indførte en kildeskat, der var gældende for de bruttovederlag, der blev betalt for tjenester, der falder ind under paragraf 92 i Den Franske Skattelovgivning, valgte Marseilles administrative appeldomstol at følge Statsrådets retspraksis, som blev valideret af Forfatningsrådet.

Ved ikke at censurere Marseilles administrative appeldomstols stilling bekræfter Statsrådet derfor gennemførelsen af ​​sin retspraksis vedrørende bestemmelserne i paragraf 182 B i Den Franske Skattelovgivning (vederlag for tjenester af enhver art leveret eller brugt i Frankrig) 

Den validerer også anvendelsen af ​​kildeskatten på bruttobasis, selv om de afgifter, der afholdes af den udenlandske tjenesteudbyder kunne betragtes som kendte, idet bådpladshuslejerne er forbeholdt underlejere efter fradrag af omkostningerne til drift af havnen.

Dette aspekt af Statsrådets afgørelse kan blive genstand for diskussion, hvis man betragter, at begrundelsen for anvendelsen af ​​kildeskatten på bruttobasis netop er skattevæsenets manglende evne til at få kendskab til (og undersøge) de afgifter, der afholdes af den udenlandske tjenesteudbyder. Den offentlige ordfører anbefalede at undgå at kaste sig ud i en sag-til-sag-undersøgelse af afgifternes kontrollerbare karakter, idet Forfatningsrådet systematisk har valideret anvendelse af skatten på bruttobasis uden at give mulighed for undtagelser.

En fransk skatteyder, der var blevet dømt for skattesvindel til betaling af en bøde og til solidarisk betaling af skatter og bøder, som hans firma skylder, anklagede dommeren for at have set bort fra forfatningsrådets fortolkningsforbehold om begrænsning af det samlede beløb af skatteretlige og strafferetlige sanktioner. 

Forfatningsrådet tillader faktisk ikke en sådan kumulation, medmindre det samlede beløb af de erklærede sanktioner ikke overstiger størrelsen af ​​det højeste strafbeløb. Kassationsdomstolens kriminalafdeling stadfæstede afgørelsen fra første instans, idet det blev påpeget, at det forhold, der kræves af forfatningsrådet, ikke gjaldt i denne sag på grund af manglende kumulative sanktioner. Faktisk blev skatteyderen kun pålagt strafferetlige sanktioner uafhængigt af det faktum, at han er forpligtet til at betale skatter og skattebøder, som hans selskab skylder. Solidariteten i artikel 1745 i Den Franske Skattelovgivning udgør ikke en sanktion men en garanti for inddrivelse.

Nye skattegrænser 

Skatteskalen som defineret i §1971-1 i Den Franske Skattelovbog burde ikke blive ændret i 2019, for så vidt angår indkomster. 

Den vil fortsat omfatte fem trin med skattesatser på henholdsvis 0%, 14%, 30%, 41% og 45%. Kun grænserne for hvert af trinene bliver hævet proportionelt med de forventede prisstigninger – bortset fra tobak – for det pågældende år, dvs. 1%.

Loven om finansiering af den franske sygesikring for 2019 ændrede især territorialitetsreglerne for visse socialbidrag på kapitalindkomst. Der stilles jævnligt spørgsmål til dette tema. Vi syntes derfor, at det var en god idé at minde om hovedprincipperne.

Tabellen nedenfor opsummerer reglerne for territorialitet for beskatning af kapitalindkomst i forhold til skatteyderens skattemæssige bopæl og, hvor det er relevant, stedet for hans / hendes tilknytning til en social sikringsordning.