Gebyrer for administrationsomkostninger opkrævet af banker giver skatte- og regnskabsmæssige uoverensstemmelser

Gebyrer for administrationsomkostninger opkrævet af banker: skatte- og regnskabsmæssige uoverensstemmelser

 

Mens tendensen i retspraksis er at bringe skatteregler så tæt som muligt på regnskabsreglerne, har Statsrådet netop gjort en undtagelse fra denne konvergens, der vedrører gebyrer opkrævet af banker i forbindelse med lån bevilget til sine kunder. Statsrådet vurderer her, at disse gebyrer dækker arbejdet i forbindelse med låneansøgningen. De skal knyttes til det år, de modtages i i overensstemmelse med bestemmelserne i paragraf 38, 2 bis-al. i Den Franske Skattelovgivning. De kan ikke betragtes som vederlaget for en kontinuerlig tjenesteydelse i medfør af artikel 38, stk. 2 bis-a i Den Franske Skattelovgivning, som ville være blevet leveret indtil udgangen af ​​det bevilgede lån. Det betyder ikke noget i denne henseende, at størrelsen på disse gebyrer fastsættes ud fra det bevilgede låns størrelse og den årlige omkostningsprocent. 

Regnskabsreglerne, der gælder for virksomheder i banksektoren, som giver mulighed for spredning af disse gebyrer over varigheden af de bevilgede lån, er derfor uforenelige med skattereglen. Den indtræder i de forbehold, der er omhandlet i paragraf 38 i Den Franske Skattelovgivning.

 

Den nye Fransk-Luxembourgske aftale offentliggøres

 

Aftalen underskrevet mellem Frankrig og Luxembourg den 20. marts 2018 med hensyn til indkomst- og formueskat er netop blevet offentliggjort ved lovdekret 2019-1274 af 2. december 2019. De vigtigste bestemmelser i denne aftale, der indeholder OECD-modelstandarder og nogle af anti-BEPS-foranstaltningerne indeholdt i OECD’s multilaterale konvention, er blevet analyseret af Agnes Campi og Julien Saiac.

 

Denne nye konvention, der erstatter konventionen af 1. april 1958, trådte i kraft den 19. august 2019. Bestemmelserne træder i kraft:

 

– med hensyn til skat på indkomst, der opkræves i form af kildeskat på beløb, der er skattepligtige fra 1. januar 2020.

-med hensyn til indkomstskatter, der ikke opkræves i form af kildeskat, på beslægtet indkomst, alt efter tilfældet, i 2020 eller i et ethvert regnskabsår, der starter fra 2020;

– med hensyn til andre skatter, hvis fakturerbare begivenhed finder sted fra 2020.

 

Den 10. oktober 2019 blev en ændring af denne nye aftale underskrevet af de luxembourgske og franske finansministre. Denne nye aftale omhandler bestemmelserne vedrørende afskaffelse af dobbeltbeskatning indeholdt i paragraf 22 i aftalen af ​​20. marts 2018.

 

Dette tillæg, der navnlig tager sigte på at forhindre, at grænseoverskridende arbejdstageres lønindkomst beskattes mere i 2020, er endnu ikke ratificeret.

Vores advokatfirma understøtter foreninger og civile projekter