Fortsættelsen af en tabsgivende aktivitet er ikke i strid med selskabets interesse, så længe en anden aktivitet kompenserer for den, og intet forbyder et selskab at søge at skabe balance mellem en aktivitet og en anden.
Et selskab driver i en bygning, der tilhører selskabet, en forretning for dametøj, som til dels omfatter salg af brudekjoler. Virksomheden giver en tredjepart en del af bygningen i erhvervslejemål og reducerer derefter sin aktivitet til salg af brudekjoler, hvilket viser sig at være tabsgivende.
En partner bebrejder forgæves selskabets direktør, at han har opretholdt denne aktivitet, da det fremgår af følgende omstændigheder, at fortsættelsen af aktiviteten, selv om den var tabsgivende, ikke var i strid med selskabets interesse og derfor ikke udgjorde en ledelsesmæssig fejl:
– I 60 år har selskabets aktiviteter bestået af salgsvirksomhed og ejendomsforvaltning, der var direkte forbundet med selskabets formål;
– Direktørens indgåelse af erhvervslejekontrakten med betaling af en godtgørelse for nøglepenge havde gjort det muligt at afslutte den kriseramte aktivitet inden for konfektion og at genoprette Cash flowet, og der var opnået et lån til at gennemføre renoverings- og indretningsarbejder i bygningen;
– Siden ophøret af konfektionsforretningen og indbetalingen af husleje var egenkapitalen steget, og virksomhedens driftsregnskab var konstant rentabelt;
-Den tabsgivende salgsaktivitet udgjorde ikke et væsentligt beløb, og lejeindtægterne kompenserede for opretholdelsen af denne aktivitet, da intet forhindrer en virksomhed i at søge at afbalancere en aktivitet med en anden.
– Regnskaberne var blevet behørigt godkendt af partnernes generalforsamling, herunder den klagende partner, som havde givet direktøren decharge;
– Argumentet om, at direktøren havde opretholdt en salgsaktivitet for egen vindings skyld for at modtage vederlag, var ubegrundet, eftersom betalingen af dette vederlag var blevet besluttet af alle partnerne, og dets størrelse (1 850 EUR brutto pr. måned) kunne ikke anses for at være for høj.
Et selskab eller en partner, der anlægger sag om erstatningsansvar mod en direktør for dårlig ledelse, skal konkret påvise, hvordan direktørens adfærd er i strid med selskabets interesser.
Det fastslås, at valget om at opretholde diversificerede aktiviteter, selv om det er tabsgivende, ikke er uretmæssigt, da der er tale om et strategisk valg, hvis gennemførelse ikke har vist sig at være åbenbart uheldigt eller i strid med selskabets interesser.
Med venlig hilsen / Kind regards
Cabinet Nicolas BRAHIN
Advokatfirma i NICE, Lawyers in NICE
Camilla Nissen MICHELIS
Assistante – Traductrice
1, Rue Louis Gassin – 06300 NICE (FRANCE)
Tel : +33 493 830 876 / Fax : +33 493 181 437
