C A B I N E T B R A H I N
DANSK-FRANSK ADVOKATFIRMA I FRANKRIG / DANISH-FRENCH LAW FIRM IN FRANCE
BESKATNING AF FAST EJENDOM – BYGGEGRUND
Byggemodnet jord og beskatning af kapitalgevinst
Det franske skattevæsen er endelig kommet med en væsentlig afklaring på de to eksisterende afgifter på kapitalgevinst realiseret ved førstegangssalg af byggemodnet jord.
De to afgifter
Generel beskatning
I henhold til lov af 27.07.10 er der efter 13.01.10 (§ 1605 i den franske skattelov) en afgift på kapitalgevinst realiseret ved salg af ubebygget jord (eller tilhørende rettigheder), der er byggemodnet i henhold til en lokalplan (PLU). Ved større værdistigning beskattes førstegangssalget ved en salgspris over 15.000 € med 5% eller 10% (5% når forholdet mellem købspris og salgspris er mellem 10 og 30 og 10% for kapitalgevinst derover).
Valgfri beskatning
I de kommuner, der har indført valgfri beskatning, kan der være en afgift på 10% ved førstegangssalg af jord i henhold til dens klassificering som byggemoden jord (§ 1529 i den franske skattelov).
Mulighed for sammenlægning af afgifter
De offentlige myndigheder har angivet, at de to afgifter kan lægges sammen ved samme salg, når jorden er beliggende i to kommuner. Dette gælder ved salg af ubebygget jord, der er beliggende i en kommune, der har indført afgift ”§ 1529”, og som (efter 13.01.10) er blevet byggemoden i henhold til dens klassificering i en byzone, der skal udvikles (åben for byfornyelse) eller byggemoden ifølge kommunekort.
Skattevæsenet har den 5.04.12 ajourført listen med kommuner, der har indført afgift ”§ 1529”, hvor det hurtigt kan ses, hvordan man skal forholde sig.
Afgift ”§ 1605”
Efter to år har finansministeriet den 14.03.12 endelig besluttet at offentliggøre en vejledning vedrørende afgifterne. I vejledningen findes især nyttig information om skattepligtige personer og afgiftspligtigt salg. Derudover er der oplysninger om et dekret, der blev offentliggjort den 31.12.11 vedrørende de formaliteter, som notaren skal følge.
Dekretet angiver hvilke anmeldelser, sælger skal foretage, men fastsætter også de oplysninger (og dokumentation), der obligatorisk skal stå i en købsaftale, hvor der ingen afgift er.
Afgift ”§ 1529”
I en vejledning, der er offentliggjort den 23.02.12, er angivet virkningen af ændringen i beskatningsgrundlaget i henhold til lov af 25.03.09 (for salg efter 28.09.09).
Klarhed og forenkling
Skattevæsenet har gengivet ministeriets svar og oplyst, at man udover at beskatte salg af ubebygget jord også beskatter salg af jord med bygninger, hvis stand umuliggør anvendelse (nedrivningsmodne), forladte ubrugelige bygninger, ejendomme med reparations- eller nedrivningspåkrav, forladte byggepladser.
De to vejledninger med mange eksempler forklarer, hvordan de to afgifter skal beregnes.
For at beregne den « aktualiserede købspris », der benyttes ved salg, pålagt en af de to afgifter, hvilket er overordentligt komplekst, især for en grund, der er erhvervet før 1998, giver skattevæsenet mulighed for at benytte værdiforringelsesfaktorer, som fastsat i vejledningerne.
Den ny Cerfa-blanket til brug for anmeldelsen er nu tilgængelig.
Liste med « § 1529 » kommuner, meddelelse om afgifter, ny Cerfa-blanket og vejledning http://immobilier.indicator.fr Ref: IO DB 08.07.06 A til F.
De to afgifter kan lægges sammen og vedrører også jord med nedrivningsmodne bygninger. Værdiforringelsesfaktorerne forenkler arbejdet med et beregne afgiften for notaren, der har ansvaret for at berigtige handlerne.
Me Nicolas BRAHIN
Avocat au Barreau de NICE
Nicolas.brahin@brahin-avocats.com
Diplôme d’Etudes Supérieures Spécialisées en Droit Bancaire et Financier
Université Panthéon-Sorbonne (DESS 1997)
fichier à telecharger:
120613 modnede byggegrunde (construction et taxation des plus-values).MIS_