Siden 17. August er det blevet nemmere at afvikle internationale dødsboer, for disse underlægges nu kun ét lands lov. Denne reform burde gøre livet nemmere for både arvinger, men også for notarer.
Et dødsbo er ofte en svær etape at komme igennem. Afviklingen af dødsboet kompliceres i det øjeblik afdøde havde fast ejendom i et andet land end hans bopælsland. Man taler da om internationale dødsboer. I Frankrig var det før sådan, at reglerne var forskellige alt efter, om det drejede sig om løsøre (fx bankkonti og aktier), eller om fast ejendom. For så vidt angår løsøre, var det loven i afdødes sidste bopælsland, der gjaldt, medens det for fast ejendom var loven i det land, hvor ejendommen(ene) befandt sig.
INTERNATIONALE DØDSBOER: EN NØDVENDIG SIMPLIFICERING.
I takt med det stigende antal internationale dødsboer (450.000 pr. år i EU) har det vist sig nødvendigt at reformere.
Siden EU-forordning nr. 650/2012 er trådt i kraft, er det ”loven i det land, hvor afdøde havde sin bopæl, der finder anvendelse på hele arven”. Enhver borger kan dog inden sin død træffe bestemmelse om, hvilken lov, der skal finde anvendelse på hans arv, når han dør.
For en franskmand, der for eksempel er bosat i Spanien, vil det være spansk lov, der vil blive anvendt på alle vedkommendes ejendele og ejendomme, hvis der ikke inden dødsfaldet er truffet bestemmelse om, at det skal være fransk ret, der skal anvendes.
Det er vigtigt at notere sig, at denne nye EU-forordning ikke vedrører de skattemæssige aspekter ved arven.
For personer med fransk statsborgerskab, og som er bosiddende i Frankrig, er der ingen ændringer. Arveafgifterne skal betales i Frankrig.
For så vidt angår franskmænd, der bor i udlandet, eller som har fast ejendom i andre lande i EU, er det en god idé at indhente information om de gældende regler. Det kan notarer være behjælpelige med.
Nicolas BRAHIN
Avocat au Barreau de Nice
fichier à telecharger:
150901 Internationale dødsboer – nemmere fra 17. August.
