Manglende overholdelse af europæisk lovgivning vedr. kildeskat på betalte tjenester i udlandet
Beregningen på brutto basis af den kildeskat, der nævnes i paragraf 182 B, I-a i Den Franske Skattelovgivning valideres af statsrådet, som dog bemærker, at den ikke overholder EU-lovgivningen. Der gøres rede for anvendelsen af denne kildeskat nedenfor.
Da Den Franske Skattelovgivnings paragraf 182 B 1-a indførte en kildeskat, der var gældende for de bruttovederlag, der blev betalt for tjenester, der falder ind under paragraf 92 i Den Franske Skattelovgivning, valgte Marseilles administrative appeldomstol at følge Statsrådets retspraksis, som blev valideret af Forfatningsrådet.
Ved ikke at censurere Marseilles administrative appeldomstols stilling bekræfter Statsrådet derfor gennemførelsen af sin retspraksis vedrørende bestemmelserne i paragraf 182 B i Den Franske Skattelovgivning (vederlag for tjenester af enhver art leveret eller brugt i Frankrig)
Den validerer også anvendelsen af kildeskatten på bruttobasis, selv om de afgifter, der afholdes af den udenlandske tjenesteudbyder kunne betragtes som kendte, idet bådpladshuslejerne er forbeholdt underlejere efter fradrag af omkostningerne til drift af havnen.
Dette aspekt af Statsrådets afgørelse kan blive genstand for diskussion, hvis man betragter, at begrundelsen for anvendelsen af kildeskatten på bruttobasis netop er skattevæsenets manglende evne til at få kendskab til (og undersøge) de afgifter, der afholdes af den udenlandske tjenesteudbyder. Den offentlige ordfører anbefalede at undgå at kaste sig ud i en sag-til-sag-undersøgelse af afgifternes kontrollerbare karakter, idet Forfatningsrådet systematisk har valideret anvendelse af skatten på bruttobasis uden at give mulighed for undtagelser.
