Paragraf 150-0 B i Den Franske Skattelov opretter en mekanisme for udsættelse af skatter, i tilfælde af indskud i form af værdipapirer, hvis indskyderen ikke kontrollerer det begunstigede selskab ved udgangen af indskuddet.
Hvis han kontrollerer selskabet, vil kapitalgevinsten ikke blive underlagt skattefritagelse, men skatteudsættelse.
Uanset om kapitalgevinsten udsættes eller suspenderes, vil den kapitalgevinst, der affødes i anledning af indskud af værdipapirer i et civilt selskab, der, som vi har konstateret, ikke behøver en revisor, ikke blive beskattet.
Hvis der anvendes skatteudskud, er det kun i tilfælde af salg af holdingselskabets værdipapirer, at disse anses for at have en værdi svarende til den oprindelige værdi af de indskudte værdipapirer.
Det fremtidige salg af dette holdingselskabs værdipapirer vil derfor blive underlagt den værdiansættelse, der affødes under indskuddet.
Holdingselskabet kan dog sælge de som modydelse modtagne værdipapirer i forhold til indskudsværdien. Derfor ser nogle det som en bekvem måde ikke at betale kapitalgevinst på, når værdipapirerne sælges.
Til dette formål kan vederlaget for indskuddet udgøres af en kontant betaling svarende til højst 10% af den nominelle værdi af de udstedte værdipapirer.
Næsten fuld neutralisering af beskatningen af de modtagne dividender
For så vidt angår dividenderne modtaget af holdingselskabet, vil disses skattetryk være nærved lig nul, hvis det uddelende selskab ejes med op til mindst 5% af holdingselskabet.
Faktisk tillader anvendelsen af paragraf 145 og 216 A i Den Franske Skattelovgivning på visse betingelser at aflede det modtagne udbytte fra modtagerens skatteresultat. Dette afspejles i princippet ved, at skatteresultatet fra det civile ejendomsselskab opretholdes på 5% af den udloddede bruttoindkomst, og tilbageførslen vedrører kun 95% af det modtagne nettoudbytte.
Fra og med de regnskabsår, der begynder den 1. januar 2016, kan der af skatteforvaltningen sættes spørgsmålstegn ved denne næsten-neutralisering i medfør af den nye klausul om bekæmpelse af misbrug, der er indført under punkt K, 6 i paragraf 145 i Den Franske Skattelovgivning.
De dividender, der uddeles i forbindelse med en ”opsætning” eller en række ”opsætninger”, der ikke er autentisk i betragtning af de relevante omstændigheder og kendsgerninger, er således fra nu af udelukket fra skatteordningerne for moderselskaber og datterselskaber.
Til anvendelse af denne anti-misbrugsklausul vil en opsætning eller en række opsætninger blive betragtet som ikke-autentisk i det omfang denne opsætning eller denne række opsætninger ikke vil blive implementeret af gyldige kommercielle grunde, der afspejler den økonomiske virkelighed.
Skatteforvaltningen har i denne henseende oplyst, at begrebet kommercielle grunde skal forstås i bred forstand af enhver økonomisk berettigelse, selvom det ikke er knyttet til udøvelse af en kommerciel aktivitet som defineret i paragraf 34 i Den Franske Skattelovgivning og som sandsynligvis vil blive betragtet som værende gyldige årsager i betydningen af klausulen om aktivbeholdningsstrukturer, finansielle aktiviteter eller endda strukturer, der opfylder et organisatorisk formål.
Endelig skal det bemærkes, at hvis de to virksomheder vælger skatteintegration, beskattes denne andel på 5% ikke, idet den neutraliseres som en del af etableringen af koncernens resultat.
Eksempel:
En person ejer 2,5% af kapitalen i et aktieselskab, tegnet for 250 K €, som uddeler 250 K € i udbytte.
Værdien af denne deltagelse er lig med 2,5 mio. €.
Den gennemsnitlige indkomstskattesats er 40%.
Hvis det forbliver sådan i fire år, og hvis han videresælger denne selskabsdeltagelse for at geninvestere på aktiemarkedet:
Han betaler for hvert år 125K € x 40% = 50K € i indkomstskat og 250K € x 15,5% = 38,75K € i sociale bidrag.
Han betaler for kapitalgevinsten ((€ 2.500.000 – € 250.000) x 50%) x 40% = € 450.000 i indkomstskat og (€ 2.500.000 – € 250.000) x 15.5% = 348.75 k € i sociale bidrag.
Han skal derfor over denne periode investere 645.000 € i nettoudbytte og 1.701,25.000 € i nettokapitalgevinster, dvs. et samlet disponibelt beløb på 2.346,25.000 €.
Hvis han opretter et civilt ejendomsselskab i form at et holdingselskab, hvortil han indskyder værdipapirerne i aktieselskabet for € 2,5 mio., som videresælges i det fjerde år til denne pris:
Det civile ejendomsselskab betaler årligt € 250k x 5% x 33,33% = € 4,2k i selskabsskat.
Det civile ejendomsselskab afføder en kapitalgevinst ved videresalg af aktierne i aktieselskabet på 2.500-2.500 = 0 og betaler derfor ikke selskabsskat.
I løbet af den periode, der skal investeres i, har selskabet derfor € 183K i udbytte og € 2.500K i nettokapitalgevinster, dvs. et samlet disponibelt beløb på € 3.483K.
